Om fedttransplantation

Her finder du vores kontakt informationer...Transplantation er en samlet betegnelse for flere forskellige behandlingsformer, der alle har det til fælles, at man flytter levende væv til et nyt sted i kroppen, hvor det lever videre og opfører sig som det gjorde, før det blev flyttet.

På Printzlau Privathospital anvender vi fedt-transplantation til bl.a. brystforstørrende operationer og kosmetiske ansigtsoperationer. På denne måde kan vi genskabe det naturlige fedtvæv, der er til stede i et bryst eller i ansigtet og som ofte mistes med alderen. Behandlingen består i at vi foretager en skånsom fedtsugning et sted på kroppen, renser cellerne op og derefter sprøjter dem ind et andet sted på kroppen, typisk i brystet eller ansigtet. Fedt-transplantation kaldes også fat transfer, fat grafting, lipoinjektion, lipomodelling, lipofilling m.m.

Behandlingsprincippet med brug af levende celler kender vi fra mange andre behandlinger. Cellerne kan komme fra et andet menneske (f.eks. blodtransfusion), fra én selv (f.eks. fed-ttransplantation) eller cellerne kan være ikke-menneskelige (f.eks. vaccination ved ”aktiv immunisering”). Du kan lære noget om de andre former ved at følge nedenstående links:
hudtransplantationblodtransfusionbloddopingknogletransplantationvaccination, indtagelse af surmælksprodukter og kunstig befrugtning.

En avanceret form for transplantation er stamcelleterapi. Stamceller udmærker sig ved, at de populært sagt kan blive til den celletype, der er mest brug for i en given situation. De kan med andre ord erstatte beskadigede celler og udbedre skader i det væv, de bliver sat ind i. Stamcelleterapi anvendes i dag til bl.a. helbredelse af leukæmi i form af knoglemarvs-transplantation. Men der forskes intenst i, om stamcelleterapi i fremtiden vil kunne helbredesygdomme, der i dag kan behandles, men ikke kureres, f.eks. sukkersyge, rygmarvsskader, blindhed, Parkinsonisme, Alzheimers, rytmeforstyrrelser i hjertet og tendens til blodpropper.

Gavnlige virkninger af fedt-transplantation

Fedtvæv indeholder en stor del naturligt forekommende stamceller, som har de samme helende og reparerende virkninger, som man kender fra andre stamcellebehandlinger. Det gør virkningen af fedt-transplantation til en yderst hensigtsmæssig kombination af øget fylde og foryngelse af huden i det behandlede område. Behandlingen har følgende gavnlige virkninger:

Øget fylde:
De fleste normalvægtige mennesker har steder på kroppen med et naturligt tykkere fedtlag end andre steder. På kvinder drejer det sig typisk om lår, hofter, baller og mave. Herfra kan man i reglen høste så stor en mængde fedtceller, så man kan opnå en mærkbar forstørrelse af f.eks. bryster på en helt naturlig måde uden brug af silikone-proteser.

Udglatning af rynker
Fedt-transplantation anvendes i stigende grad til foryngelse af ansigtet. Med alderen mister man en stor del af sin ungdommelige fylde. Det betyder ikke kun at ansigtet ser mindre fyldigt ud, men også at afstanden mellem huden og ansigtsmusklerne bliver mindre; huden kommer simpelt hen til at sidde mere fast på musklerne. Rynker opstår når ansigtsmusklerne trækker sig sammen og får huden henover til at rynke. Så jo mere fast huden sidder på musklerne, jo flere rynker frembringes.

Ved fedt-transplantation genetableres ikke blot dette ungdommens ”glidelag” mellem hud og muskler. Man løsner også målrettet de strammende tilhæftninger, der er kommet mellem huden og musklerne med den kanyle man sprøjter cellerne ind med. På denne måde opnår man en mærkbar udglattende virkning på huden. Kombineret med den øgede fylde, opnår man således med celleterapi et forynget udseende uden hverken de ar, en ansigtsløftning giver, eller den lidt unaturlige nedsatte mimik, som botulinumtoksin-behandlinger kan give.

Fjernelse af aldersbetingede pigment-forandringer
Mange mennesker får med alderen pigment-forandringer i ansigtet, som giver et ældre udseende. Ved fedt-transplantation i ansigtet forsvinder mange af disse pigment-forandringer. Man regner med at virkningen skyldes de naturligt forekommende stamceller i fedtvævet.

Bedre elasticitet af huden
En af grundende til at huden med alderen bliver slappere er, at den bliver mindre elastisk. Ved fedt-transplantation sker der en genopbygning af elastiske fibre i huden i det behandlede område, som således trækker sig bedre sammen og bliver yngre at se på. Det gør denne behandling særligt egnet til brug i ansigtet.

Øget fasthed
Som udgangspunkt søger man at få fedtcellerne til at overleve så godt som muligt. For jo flere celler, der dør under flytningen, jo mere arvæv dannes der for eksempel i det bryst, der bliver forstørret med fedt-transplantation. En smule arvæv på grund af døde fedtceller kan dog i nogle situationer være en god ting. Har man for eksempel meget slappe og bløde bryster kan det være ønskværdigt med en øget fasthed.
Denne måde at vende en bivirkning til en fordel er dog en svær balancegang og det kræver at behandlingen udføres på så standardiseret og kontrolleret en måde som muligt. For hvis arvævet overdrives kan brystet blive unaturligt hårdt og hurtigt miste en del af den fylde, man jo også ønsker ved behandlingen. Endnu er operationsteknikkerne ikke gode nok til at denne virkning er forudsigelig, men det er formentlig et spørgsmål om tid.

Historien bag fedt-transplantation

Fedt-transplantation har været anvendt i plastikkirurgien, blandt andet til brystforstørrelse, helt tilbage fra omkring år 1900. De første mange år var metoden ingen succes, da cellerne i månederne efter operationen som regel døde og fylden forsvandt. Resultatet blev endda ofte værre end udgangspunktet fordi de døde celler efterlod en hård og unaturlig klump af arvæv inde i brystet.

Gennem de seneste 20 år er operationsteknikkerne forbedret så meget, så metoden i dag anvendes over hele verden til blandt andet brystforstørrelse, genopbygning af et bryst efter brystkræft og kosmetisk kirurgi i ansigtet. Fedt-transplantation betragtes i dag som en af de mest lovende plastikkirurgiske behandlingsformer i vort årti og der forskes intenst i området.

Ikke alene har man specielt de sidste 20 år forfinet operationsteknikkerne så meget, så de fleste fedtceller nu overlever flytningen uden af efterlade arvæv. I kraft af de naturligt forekommende stamcellers foryngende virkning på huden, er metoden også hurtigt blevet et populært supplement til kosmetisk kirurgi i ansigtet. Her søger man netop en kombination af øget ungdommelig fylde og en foryngende virkning på huden. Den virkning kan kun celleterapi give, da f.eks. en ansigtsløftning eller øjenlågsoperation med en simpel opstramning af huden nogle gange forstærker indtrykket af et ansigt uden ungdommelig fylde.

Fedt-transplantation er også ved at blive en konkurrent til behandling med Restylane eller andre ”fillers”, da man kan opnå den samme udglatning af rynker og tilførsel af fylde, som man kan med disse. Men uden det ofte lidt udtryksløse eller svagt glinsende ansigt, man kan få af filler-behandlinger. Også selvom der ikke anvendes botulinumtoksin samtidig.

Operationens 1. fase – høstningen

En fedt-transplantation har tre faser: Høstning, oprensning og indsprøjtning af cellerne.
Fedtcellerne høstes i princippet som ved en almindelig fedtsugning, blot mere skånsomt for ikke at skade dem: fedtceller er opbygget lidt som æggeblommer; store, bløde og med en tynd og skrøbelig hinde omkring (cellevæggen). Der findes forskellige måder, man kan høste fedtcellerne på. Ved transplantation af store mængder er der formentlig en bedre overlevelse af cellerne, hvis de høstes med ”Water Assisted Liposuction”. Her løsnes fedtcellerne fra hinanden med en fin, men kraftig vandstråle. Metoden giver sandsynligvis færre blodudtrædninger hvor man foretager fedtsugningen, men det er også lidt dyrere end almindelig fedtsugning. Den bedst dokumenterede af disse to er Body-jet systemet, der i dag er det mest anvendte system i Danmark og resten af Nord-Europa til transplantation af store mængder fedtvæv. Ved transplantation af mindre mængder, f.eks. i ansigtet er det dog mindre vigtigt, hvordan cellerne høstes.

Operationens 2. fase – oprensningen

Før man laver en fedtsugning sprøjter man vand og ofte lokalbedøvelse ind i fedtet; det får fedtcellerne til at adskille sig lettere fra hinanden. Det vil sige at det udsugede fedt eller ”aspirat” allerede indeholder en del vand når det suges ud. Aspiratet er således en blanding af flere dele:

  • Fedtceller
  • Stamceller
  • Olie fra ødelagte fedtceller
  • Vand
  • Blod fra mindre blodårer, som ødelægges under sugningen

Det er kun fedt- og stamcellerne man skal bruge. Der findes forskellige oprensningsmetoder, som sorterer de uønskede dele fra, hvoraf ingen endnu med sikkerhed har vist sig at være de andre overlegen.

Centrifugering
Denne metode var den første, der blev anvendt, da man genoptog fedt-transplantation i nyere tid for ca. 20 år siden, hvorefter den blev mere og mere populær. Centrifugering betragtedes i mange år som ”The Golden Standard”, da denne metode var den først anvendte. Men det har efterhånden vist sig at metoden har flere ulemper: Hård centrifugering skader fedtcellerne, der jo er store og skrøbelige med kun en tynd cellevæg. Og så adskiller hård centrifugering fedtcellerne fra stamcellerne, som man er enige om har stor betydning for både overlevelsesprocenten og den foryngende virkning på huden. Hos os anvendes kun ingen eller let centrifugering, der ikke har disse uheldige virkninger.

Sedimentering
Dette er i princippet en mini-centrifugering, da tyngdekraften i sig selv adskiller de enkelte dele af aspiratet, hvis det får lov at stå urørt længe nok. Cellerne skånes derved bedre end ved centrifugering, men oprensningen er ikke så effektiv og der efterlades en del vand i fedtet, som fylder unødigt.

Skylning
Flere og flere anvender skylning af aspiratet med vand efter det er suget ud. Det giver en særlig grundig oprensning. Efter skylning filtreres det ekstra vand fra. Hos os anvender vi hovedsagelig denne metode. Metoden giver en god frafiltrering af blod, olie og andre affaldsstoffer, som alle giver unødig hævelse og irritation hvor cellerne sprøjtes ind. Og samtidig adskilles fedtcellerne ikke fra stamcellerne eller beskadiges som de gør ved centrifugering.

Eksperimentel tilsætning af helingsfremmende ingredienser
Der eksperimenteres flere steder i Verden – også i Danmark – med at tilsætte vækstfaktorer, medikamenter eller ekstra stamceller til aspiratet, hvilket ser ud til at kunne forbedre overlevelsen. Disse behandlinger betragtes dog endnu som eksperimentelle.

Man kan med alle de nuværende oprensningsmetoder forvente, at mellem 50 og 80% af de transplanterede celler overlever flytningen. Der er dog stadig enkelte patienter, hvor cellerne overlever meget dårligt; helt ned til 10-20 % af den indsprøjtede mængde, uden at man endnu forstår, hvorfor det sker eller kan forudsige, hvem det vil ske for. Det har indtil videre været vanskeligt at lave gode undersøgelser, der afdækker dette. Bl.a. fordi injektionsmetoderne ikke er standardiserede, se nedenfor.

Operationens 3. Fase – indsprøjtningen

I dag er det indlysende, hvorfor fedt-transplantation fejlede de første mange år af metodens historie. Man ved i dag, at fedtceller kun kan overleve ca. 4 dage i kroppen uden blodforsyning. Det er derfor afgørende at blodårer fra de nye omgivelser kan nå at vokse hen til hver enkelt fedtcelle før de 4 dage er gået, så de kan få ilt og næring igen. Hvis cellerne sprøjtes ind i for store klumper, taber blodårerne dette kapløb med tiden, fedtcellerne dør og resterne af cellerne danner arvæv. Og her er forklaringen på at fedt-transplantation ikke var en succes i starten: cellerne blev lagt ind i for store klumper og døde.

Celledød kan i hovedtræk ses i tre grader:

  • Hvis kun en lille del af cellerne dør, nedbrydes de gradvist og fjernes af kroppen selv. Der kan være hævelse i op til 3-4 måneder efter, da celleresterne giver hævelse af vævet. Man mister en smule fylde svarende til de celler, der er døde.
  • Hvis flere celler dør mister man lidt mere fylde. Og der dannes arvæv, som i starten er hårdt, men med tiden blødes lidt op.
  • Hvis en stor del af cellerne dør, dannes ikke kun en del arvæv, men man mister også meget af den fylde, man har sprøjtet ind.

For at undgå celledød fordeler kirurgen fedtcellerne jævnt i det væv, man sprøjter dem ind i. Cellerne lægges derfor enten i små portioner som perler på en snor, eller i tynde baner på 1-2 mm i tykkelse. Princippet er så, at man lægger strengende i et netværk ved siden af hinanden, oven over hinanden og på kryds og tværs, så cellerne fordeles diffust i hele brystet.

En anden forklaring på, at metoden har haft en langsom start er, at man i dag ved, at jo mindre mængder, man transplanterer, jo større en procent-del overlever. De fleste kirurger og patienter ønsker imidlertid så stor en virkning som muligt for hvert indgreb. Så mange kirurger, der i starten transplanterede for store mængder, endte med at blive skuffede og holdt op med at bruge metoden. Så en vis erfaring er nødvendig for at vide, hvor meget, man kan tillade sig at transplantere af gangen. Hovedreglen er, at man kun kan transplantere den mængde, der er til stede i forvejen. Han man således et bryst på 250 ml, kan man kun tilføre yderligere 250 ml.

Dette er en særlig udfordring opadtil i brystet, hvor mange kvinder mister en del fylde efter amning eller med alderen. Den eneste måde, man rigtigt kan genskabe den fylde med fedt-transplantation er ved at anvende mini-transplantationer. Læs mere om dette i afsnittet ”fedt-transplantation to go”.